BÆREDYGTIG SKOVDRIFT

BIOBYG forsøger at drive virksomhed på en måde der efterlader en brugbar situation til vores arvingerne. Bl.a. derfor har vi valgt at blive certificeret efter den standard som Forest Stewardship Standards – FSC® repræsenter.

BIOBYG er fra oktober 2020 godkendt til at sælge produkter, hvor vi garanterer, at træet stammer fra skove, der bliver dyrket bæredygtigt efter FSC®-standarden.
BIOBYGs certifikatnummer er: SCS-COC-005763-BU
Logo-licensnummer er: FSC® C132484

Hvad FSC® standarden for bæredygtig skovdrift mere præcist indebærer, kan man læse mere om på: fsc.org

Disclaimer
At vi er FSC®-certificeret betyder IKKE, at alt det træ vi bruger stammer fra skove certificeret under FSC®. Hvis man ønsker, at vi benytter certificeret træ til bestemte produkter, skal man nævne det i forbindelse med bestilling.

Pris
Tillæg for FSC 100%* (pr. løbende meter)
Savskåret: 1,5×5,4cm – 1 kr.
Savskåret 2,9×2,9cm – 1 kr.
Savskåret 2,9x10cm – 2 kr.
Savskåret: 3,5x7cm – 2 kr.
Savskåret: 10x10cm – 10 kr.
Savskåret: 18x35cm – 100 kr.
Høvlet 30x64mm – 2 kr.
Høvlet 30x30mm – 1 kr.
Terrassebræt 27x100mm – 2 kr.

Tillæg for FSC Mix Credit** (pr. løbende meter)
Savskåret 3×11,5cm – 2 kr.
Savskåret 8,4×8,4cm – 4 kr.
Savskåret 8,4×4,1 – 2kr.
Terrassebræt 29x115mm – 2 kr.

*FSC 100%: træet kan forbindes direkte til en skov dyrket efter FSC´s bræedygtighedsstandard.

**FSC Mix Credit: træet kommer fra et savværk der blander konventionelt og bæredygtigt dyrket træ, MEN som kun sælger den andel, der er indkøbt som FSC-certificeret som sådan.

Hvorfor det er gratis at forringe verdens skove (og biodiversitet), mens man skal betale for at holde skuden flydende, står hen i det uvisse. Men BIOBYG er en virksomhed og vores udgifter ender hos kunderne. I forbindelse med FSC®-certificering har vi en årlig udgift på små 9.000 kr. samt en del administration.

Fremtiden
I 2022 var mere end 60% af det indkøbte træ FSC®-certificeret. Vi arbejder på at hele vores indkøb fra 2024 vil være fra skove, der dyrkes bæredygtigt. Vi køber i øjeblikket træ i Sverige og det nordlige Polen. Vi overvejer p.t. at undersøge mulighederne for køb i Ukraine.