SELVBYG
Med Selvbyg købes plankerne i hele længder og man skal selv skære dem til. På denne måde får man mest fleksibilitet og billigste pris (26 kr. pr lbm).

MATERIALER
Til Husmandsmodellen bruges savskårne egeplanker 3,5×7 cm og montageskruer 4,2×56 mm. Det er erfaringsvis nødvendigt at købe ca. 10 procent flere planker end man faktisk skal bruge. Så er der lidt til spild og fejl.

VIGTIG VIDEN HVIS DIT HUSMANDSHØJBED SKAL STÅ PÅ FLISER ELLER HAVE HJUL
Lufttørret savskåret egetræ kan have lidt unøjagtigheder i målene og det kan give lidt problemstillinger, når et husmandshøjbed skal stå på fliser eller have hjul. Det har vi forklaret mere om i vejledningen her, hvor vi også beskriver hvordan du mindsker en eventuel lille unøjagtighed.

Et PDF ikon der viser man kan åbne en PDF vejledning

BYGGEVEJLEDNINGER
Hvis man til inspiration vil se en byggeevejledning, kan man tage et kig på disse til Medbyg. Den første er en grundlæggende basisvejledning til Husmandshøjbede. Hvis man bygger højbede længere end 3 meter, kan man se hvordan i den anden:

   


L-FORMET
Hvis man vil bygge et L-formet Husmandshøjbed, kan man bede om en stregtegning fra kontoret. Det er nemlig ikke lige meget hvordan man vender hjørnerne, når man beregner længde på materialerne.

PRIS
Nederst på siden finder man vores Højbedsberegner til Husmandshøjbede. Den giver en god cirkapris.

KØB
Alle materialer – planker og skruer – bestilles i vores Tømmerhandel.

 

Biobygs brug af cookies og behandling af personoplysninger: Vi og vores samarbejdspartnere bruger cookies til: - Funktionalitet - Statistik - Marketing. Du vælger selv, om vi må indsamle data om dit besøg på vores hjemmeside.  Privatlivspolitik