TØMMERHANDEL

Velkommen til BIOGYGs tømmerhandel.

I tømmerhandlen tilbyder vi planker, lister, stolper og blokke i høvlet- og savskåret egetræ. Vi har selvfølgelig også A4 rustfri/syrefaste skruer i assorterede størrelser – deriblandt montageskruer og franske skruer.

EGETRÆ TIL HAVEFOLKET
Vores egetræ er specifikt indkøbt til brug i haven og i uopvarmede rum. Træet er lufttørret og indeholder meget lidt eller ingen splint. Det giver – sammen med egetræs naturlige egenskaber – den bedste holdbarhed ved jordkontakt og fugtige miljøer.

PRIS OG KVALITET
For at tilbyde de bedst mulige priser, bruger vi så meget af stammerne som muligt. Vi tillader faste knaster, farveforskelle (som forsvinder med tiden), mærker fra saven, planker, der har slået sig (de rettes op ved montage) osv. ALLE billeder på biobyg.dk er lavet af materiale i denne “BIOBYG-kvalitet”, uden at der er sorteret i stakken. Læs mere om vores egetræ her.


Træarters holdbarhed ved direkte jordkontakt. Kilde: Teknologisk institut.

Vores egetræ koster ca. 25% mere end lærk og holder (ved jordkontakt) ca. 300% længere. Så uanset om du vil have det bedste eller det billigste, er du kommet det til det rigtige sted.

KØB 10% EKSTRA
Erfaringsmæssigt er det nødvendigt at købe ca. 10% mere end man faktisk skal bruge. Det er ikke alle planker, lister eller stolper, der nødvendigvis kan bruges i hele længden – og måske saver man også forkert en enkelt gang eller to.

VÆLG PRODUKT