Biotopia

BIOBYG er tovholder og drivkraft på projekt Biotopia. Vi har købt 1,4 hektar mark som ligger overfor adressen: Smørdalsvej 18, 7900 Nykøbing Mors.

På dette lille område arbejder vi - mennesket - for insekterne og andet kryb. Vi forsøger målrettet at skabe så meget liv på området som muligt. Vi forsøger at tage så lidt hensyn til naboer og ukrudtsbekæmperne som muligt.  

Man er meget velkommen til at besøge Biotopia men man skal venligst blive ude på vejen. Området producerer biodiversitet og ligesom man ikke går ind på bondens rapsmark, så skal man venligst heller ikke gå ind i Biotopia.

Men kan læse og se meget mere om projektet her under. Er man interesseret er man meget velkommen til at kontakte Mikael K. Bjerre på 30240119 eller mikael@biobyg.dk

Baggrund

I foråret 2022 oprettede Morsø Kommune puljen ”Vild Natur på Mors”. BIOBYG valgte sammen med Morsø Naturklub at søge om 40.000 kr. Formålet var at designe og anlægge et område med så høj biodiversitet som muligt – et Biotopia.  

I forsommeren 2022 bevilgede puljen midlerne. Vi havde på denne baggrund 40.000 kr. i kontanter og ca 40.000 kr. i værdi af egen arbejdskraft til udførsel af projektet.

Et Biotopia tager form

Vores ønske om at skabe et område med ekstrem høj biodiversitet, rejste en række spørgsmål: Hvorfor, for hvem, hvordan og hvad med vedligeholdelse? Kan man effektivisere biodiversitet? Kan man producere biodiversitet?  

Spørgsmålene spænder temmelig bredt – fra det filosofiske til det meget lavpraktiske – og design og anlæg har derfor også været en meget spændende og udfordrende proces. Men i oktober 2022 forenede virksomhed, forening, og lokale borgere deres kræfter og byggede 1400 m2 eksperimenterende insekthotel.      

Vi har forsøgt at beskrive udgangspunktet, overvejelserne, det fysiske design og resultaterne i vores ”Grønbog”. Vi håber at andre vil lade sig inspirere, intimidere, engagere eller provokere. Fremtiden har jo følehorn. 

Læs Grønbogen her som tekst: "Grønbog om Biotopia", og her som "Folder" 

Vi skriver nu sommer 2024 – områdets anden vækstsæson. Der er ikke sket så meget i 2023 hvor området bare skulle have lov til at gro til.

Der blev i efteråret 2022 plantet i hundredvis af hjemmehørende planter (løgplanter, statuer, buske og træer) på området. "Se liste"

En del træ er gået ud. En del statuer og urter er blevet kvalt af græs osv. Men der er også en del der har overlevet. Der er endnu ikke lavet en oversigt.

Det forventes at der laves en optælling af arter (insekter) i løbet af efteråret 2024.

Vi forsøger også at få slået noget græs, så der bliver lidt mere plads til urterne.

Videodagbog