Lamelbænke i lufttørret egetræ
BIOBYGs lamelbænke er et kreativt byggekoncept. Vi kan skabe bænke i spændende former – runde, S-formede, halvcirkler osv. Bænkenes højde kan varieres trinvis eller i hop. Bænkene kan have ryglæn eller de kan bygges så de rummer et bed eller en sandkasse.
Lamelbænkene er ideelle til offentlige eller halv-offentlige områder. Her bruges de som urbane møbler, bålbænk eller som uformelt mødested (pausested) ved virksomheder, museer, kirker osv.
Lamelbænkene bygges i lufttørret egetræ. Det er et smukt materiale der – uden nogen former for behandling eller vedligeholdelse – har en forventet levetid på mere end 15 år.
Byggesæt
Lamelbænkene forhandles også – i simple udgaver – som byggesæt. Her er træet skåret på mål og pakket sammen med de nødvendige skruer. Se mere om lamelbænken som byggesæt her:
Nøglefærdig – leveret og monteret
Hvis man ønsker et tilbud på en nøglefærdig lamelbænk skal man kontakte os. Alle bænkene designes til det konkrete formål/placering og har derfor forskellig størrelse, udformning, underlag osv.
Ring til Mikael K. Bjerre på 30240119 – så kan vi vende muligheder og udfordringer, før vi giver et tilbud. Man kan også udfylde formularen nederst på siden – så ringer vi til jer.
Priseksempel
Øverste på denne side finder du i højre side en række billeder. På det syvende billede ses en bænk foran en kirke. Priseksemplet tager udgangspunkt i denne bænk. Bænken har en udvendig diameter på 400 cm og en indvendig diameter på 300cm. Den er opsat på blødt underlag med én bølge. Bænken koster cirka 29.800,- kroner inkl moms.
For arkitekter
Når du skal designe/tegne en BIOBYG lamelbænk, har du brug for nogle oplysninger. Bænkens forløb styres efter den indvendige cirkeldiameter. Den kan mindst være 200 cm (180cm hvis det er strengt nødvendigt). Dette sætter en begrænsning på hvor “hårdt” bænken kan svinge. Den normale bredde er 50 cm, men bænken kan laves ned til 40 cm i bredden. Opsættes bænken på hårdt underlag, skal området være plant. Hvis underlaget er blødt (græs) graves benene ca 5 cm ned. På blødt underlag kan bænken (inden for rimelighedens grænser) følge underlagets niveau. Ring gerne til Mikael K. Bjerre på 30240119 for yderligere information.

Lamelbænk med ryglæn/hegn. Opsat ved Sydhavn skole
Lamelbænk med ryglæn/hegn. Opsat på Damhusengens Skole i Vanløse.

Lamelbænk med ryglæn/hegn. Opsat på Damhusengens Skole i Vanløse.

Lamelbænk med ryglæn/hegn - efter tegning
Lamelbænk bygget efter tegning

Lamelbænk bygget i forløb efter tegning.

Lamelbænk med ryglæn/hegn. Tænkt som cirkel med mulighed for at sidde på begge sider.

Lamelbænk ved kirke.

Tegning af bænk til pensionat i Lyngby

Lamelbænk med indvendig diameter 220cm opsat for boligforening ved Middelfart.

Lamelbænk bygget efter arkitekttegning. Opsat ved pensionat i Lyngby.

Lamelbænk med ryglæn opsat ved Damhusengens skole i Vanløse. Der er leveret 30 meter bænk med forskellig udformning.

Lamelbænk bygget efter arkitekttegning. Opsat ved pensionat i Lyngby.

Lamelbænk med indvendig diameter 300 cm og udvendig diameter 400 cm. Én bølge og åbning. Opsat ved kirke på Djursland.
