BIOBYG® sneglehegn - hegn

Med BIOBYGs sneglelister kan man bygge et effektivt sneglehegn. Det vil sige at man kan beskytte større områder mod ødelæggende horder af snegle. Se denne video om effektivitet.  

Denne beskrivelse handler ikke om hvordan man monterer listerne. Det kan man se i denne byggevejledning. 

Denne beskrivelse viser i stedet 2 typer lavt hegn som sneglelisterne kan monteres på. Se også denne video 

Nå man har fået et overblik over mulighederne skal venligst bruge ”Hotline til hegn”. Så finder vi sammen den rigtige løsning og et tilbud på de nødvendige materialer.    

Model med brædder 23x82mm og spidsede stolper

Sneglehegn 23x82 byggevejledning 01 - 1024x720

Prisen er ca 154 kr. pr løbende meter, inkl sneglelister 

I denne udgave bygges hegnet af savskårne brædder 23x82mm (i faldende længder) og spidsede stolper 35x70mm, 50cm lange. Hegnet er ca 14cm højt (det skal ca 2 cm ned i jorden) og det har en forventet levetid på 15 år. 

(Sneglehegnet kan også bygges i det høvlede bræt 25x92mm. Så er prisen ca 230 kr. pr løbende meter) 

Man bruger ca 1,2 stolpe, 2,2 meter bræt og 6 skruer 4,2x42mm, pr løbende meter hegn.

Denne type hegn er meget nem og hurtig at sætte op.  

Trin for Trin

Start med at slå pæle i alle hjørner. Sluthøjden skal være ca 15 cm over niveau.  

Herefter trækkes en snor mellem hjørnepælene. 

Et bræt skæres rent i begge ender og skrues fast på en hjørnepæl med 1 skrue. En pæl slås i jorden ved enden af brættet således at brætte flugter med snoren. Brættes ende skal halvt ind på pælen.  

Der skal være ca 1 meter mellem pælene. Maksimalt 120cm. 

Sneglehegn 23x82 byggevejledning 03 - 1024x720
Pælene er 50cm lange og tilspidsede
Sneglehegn 23x82 byggevejledning 04 - 1024x720
Pæle slås i alle hjørner

Det øverste bræt monteres hele vejen rundt. 

Det nederste bræt monteres. Man skal evt. grave lidt af jorden så der er plads. Alternativt kan man også (lidt forsigtigt) slå pælene lidt længere i jorden når der nederste bræt er monteret. 

Hvis det er muligt, kan samlinger af brædder laves forskudt på pælene. Dette giver et stærkere hegn. 

Alle brædder skal til slut være montere med 2 skruer i hver ende og evt. 1 skrue i midten (hvor de møder en pæl). Husk at der altid skal forbores.  

Hegnet skal slutte tæt til jorden og evt. Sprækker kan tætnes med linoliekit (vindueskit)    

Sneglehegn 23x82 byggevejledning 02 - 1024x720
Øverste bræt monteres samtidig med at pæle slås i ved alle samlinger

Model med savskårne stolper 82x82mm

Sneglehegn 82x82 byggevejledning 01 - 1024x720

Prisen er ca 250 kr pr løbende meter inkl sneglelister.  

(Hegnet kan også bygge i den høvlede stolpe 75x75mm. Så er prisen ca 275 kr. pr lbm) 

I denne udgave bygges hegnet af savskårne stolper 8,2×8,2cm (i faldende længder mellem 60 og 300cm). Stolperne er renskåret i begge ender. Hegnet har en højde på ca 17cm og en forventet levetid på 30 år. 

Man bruger ca 2,2 meter stolpe og 5 skruer 4,8x75mm pr løbende meter hegn.

Dette hegn kræver en kapsav og en prof. skruemaskine og lidt erfaring med træ. 

Trin for Trin

Første lag stolper lægges på jorden så de indrammer det ønskede område. Hjørnerne fastgøres med en skråskrue.   

Andet lag af stolper placeres oven på første lag så hjørnerne er i forbandt og så intet overlap er mindre end 40 cm. 

Andet lag fastskrues i første lag med skråskruer pr ca. 40 cm og hjørnerne fastgøres på samme måde som i første lag. 

Bemærkning: det lyder lidt nemmere end det er.  

– En savskåret egestolpe på 82x82mm er et rigtigt stykke træ og den svinger noget på mål. Så træet skal vendes rigtigt og alt efter temperament og talent skal man måske også leve med at der er nogle unøjagtigheder hist og her. 

– Kombinationen af skråskruer, rustfri skruer (som er meget bløde i stålet) og egetræ kræver lidt tilvænning. Men når man først har knækket et bor og 5 skruer så har de fleste lært det.     

Hegnet skal slutte tæt til jorden og evt. Sprækker kan tætnes med linoliekit (vindueskit)

Stolper lægges ud i ét lag
Sneglehegn 82x82 byggevejledning 03 - 1024x720
Næste lag lægges ud så hjørnerne er i forbandt
Sneglehegn 82x82 byggevejledning 04 - 1024x720
Alle hjørner fikseres med en skråskrue
Sneglehegn 82x82 byggevejledning 02 - 1024x720
Lag 2 fastskrues i første lag med skråskruer